Har du sikret dig mod hjemmerøverier?

Åbent vindue, der bør sikres mod indbrud

Det sker oftere og oftere at man hører i medierne om hjemmerøverier mod ældre mennesker. Som pensionister er vi desværre sårbare, hvilket disse røvere har fundet ud af, og udnytter. Det er en særdeles ubehagelig tanke, at blive overfaldet i sit eget hjem, og for mange pensionister, specielt enlige, er det en frygt, som de har svært ved at slippe. Man kan desværre ikke gardere sig 100 procent mod hjemmerøverier, men man kan gøre sin bolig så sikker som mulig, så det er sværere for dem at komme ind.

billigsikring.dk kan man købe mange forskellige produkter, som kan være med til at øge sikkerheden i boligen. Nedenfor kan du få gode ideer til at sikre din bolig mod ubudne gæster.

Er dine låse sikre?

Mange danskere tror at en lås er en lås, og hvis bare hoveddøren er låst, så har man gjort hvad man kan for at holde tyvene ude. Det er dog ikke sandheden, for der er stor forskel på låse, og hvor nemme de er at dirke op for tyvene. Hvis man har boet længe i et gammelt hus, hvor låsene ikke er blevet skiftet, så det er en god ide at erstatte de gamle låse med en ny og mere sikker lås. Tager man for eksempelvis Ruko låse, så er det sikkert en lås fra 500 eller 600 serien, der sidder i døren, hvis det som sagt er rigtig mange år siden, at låsen sidst er blevet skiftet. Det anbefales decideret ikke at bruge låse fra 500-serien til yderdøre, hvilket der er rigtig mange, der ikke overholder. For at have en lås, med stor sikkerhed, skal man gerne op, og have fat i en lås fra 1200-serien. 12-tallet står for antallet af koder på nøglen, så med låse fra 1200-serien, er det altså dobbelt så mange koder på nøglen, som låse fra 600-serien.

Har du sikret dine vinduer?

Det er ikke kun yderdørene man skal huske at sikre, ens vinduer er ligeså vigtige. Her kan man købe et vindueslås, så vinduet kun kan åbnes med nøgle. Det  er væsentligt mere sikkert end et vindue uden lås. Har man vinduer, som er specielt egnede til at tyven kan komme ind, kan man investere i en “tremme”, som man kender det fra fængslerne, og sætte den eller dem op i vindueskarmen. På den måde kan tyven ikke klatre ind, selvom han smadrer vinduet. Det kan give rigtig stor sikkerhed, man kan eksempelvis få det i soveværelset, så man ikke får gæster mens man sover.

Hvis du også er en af dem, der frygter at blive udsat for et hjemmerøveri, så gennemgå boligen med en tyvs synspunkt, så du kan finde de svage punkter og gøre dem stærkere, så du kan sove roligt om natten.